Når man gennemfører nogle læringsforløb, er det som regel en god ide at have aftalt nogle spilleregler for hvordan god feedback leveres.
Den gode vejleder kollega Mogens Matzen, har præsenteret feedback regler i nedenstående format, og de er brugt dem på mange kurser med stor fornøjelse.
Husk at den måde du giver feedback, påvirker modtagerens selvtillid og evne til at udvikle sig.
• Feedback skal være Konkret
• Feedback skal være Omsorgsfuld
• Feedback skal være Konstruktiv
At give feedback:
Feedback-giveren beder om tilladelse til at give feedback – ”Vil du høre, hvad jeg synes”?
Giv feedback i trygge rammer (det vil sige ikke foran andre end dem er er involveret i øvelsen)
--------
Bed modtageren komme med sin fortolkning først.
Hvad synes du selv gik godt?
Hvad vil du gerne ændre til næste gang?
Feedback-giveren beskriver så det han/hun så i situationen.
Vær præcis i beskrivelsen og tag udgangspunkt i det du har oplevet
Fokuser på nogle få ting
Hvis det er nødvendigt, kan du give din egen vurdering, men med fokus på muligheder - ”Jeg synes, det går nemmere, hvis man” - frem for fejlretning.
Giv plads til afklarende spørgsmål, men undgå diskussion.
At modtage feedback:
Husk at personen vil hjælpe dig, og at det skaber læring.
Respekter processen
Lyt og noter evt.
Forsvar dig ikke
Bed om uddybelse, hvis du finder det nødvendigt
Husk at sige tak for hjælpen.
KORT – OMSORGSFULD - KONKRET